Ane hædret med kulturpris

2. august 2018

I 2016 blev Ane hædret for sit forfatterskab med kulturprisen Niels-prisen (Tidl. kulturminister Niels Matthiasens Mindelegat). Årets to andre prismodtagere var komponisten Maria Faust og skuespiller Lisbet Dahl. Den 25. april var der prisoverrækkelse i Kulturministeriet.

I pressemeddelelsen lød det:

“Bestyrelsen finder, at Ane Riel med sine to første romaner, ‘Slagteren i Liseleje’ fra 2013 og ‘Harpiks’ fra 2015, har manifesteret sig som et helt unikt forfattertalent, som med et usædvanligt mod, en sjælden fantasi og en sans for sprogets finurligheder på kort tid har placeret sig i superligaen i sin genre og til og med en måde, der mere end nok viser, at den første romansucces ikke var ‘a one timer’. Med en fantasi, der grænser til det groteske, og en helt personlig formuleringsevne har hun lavet sit helt eget univers. En værdig modtager af Niels Prisen 2016.”

Pin It on Pinterest

Share This